top

 

Formanden.

Falster Golfklubs greenkeeper Jesper Jakobsen overrakte søndag 16. oktober ”sin” pokal til næstformanden Ib Jørgensen.

Det er 20. år i træk, Greenkeepers Cup er afholdt med Sheppards Pie som ”dessert” på hul 19. Overskuddet, som i år var på 1200 kroner, går til klubbens travle greenkeepere, som fra tidligt om morgenen hele sæsonen igennem arbejder for at medlemmer og gæster kan spille god golf ved Virket Sø.

De 30 deltagere spillede i to rækker. I A-rækken (under hcp 15,7) vandt Leif Jensen foran Poul Mortensen, der begge scorede 34 point. Willy Gaarsted blev med 33 point nummer tre. Bedst i A-rækken var egentlig Rune Riis Neubauer (34), men da han ikke har et EGA-handicap kan han ikke modtage præmier.I B-rækken vandt Ib Jørgensen med 36 point, der var dagens højeste og dermed nok til pokalen. 

På de næste pladser kom unge Jeppe Beck Bonde (35) og Flemming Olsen (34).

Næste klubturnering er søndag 6. november, hvor Hubertus-turneringen som vanlig byder på Texas scramble. Årets sidste match er Adventsturneringen 27. november.

/ René Brodin
FGK, formand