Den Store Golfbog

Golfbanen  ved Virket Sø blevet vurderet til at være blandt de bedste i Danmark. Om Falster Golf Klub skrev de:

 

Stor bane i plantagen 

Det gælder for Falster Golfbane som for f.eks. Holstebro. Havde de ligget nær større byer, så havde de to baner været verdenskendte, i hvert fald i Skandinavien. Falster er en fremragende golfbane - dels med åbne huller med brede fairways, hvor der virkelig kan satses, dels med huller i den høje løvskov eller inde i fyrreplantagen, hvor omtanke er at foretrække frem for aggresivitet.

 

Tilmed ligger Falster GK, ca. ti minutter fra Storstrømsbroen på den smukkeste del af Falster og kun få minutters kørsel fra Marielyst med den gode strand.

 

Der hersker en dejlig uhøjtidelig og hjertelig stemning i klubben med den gamle restaurerede gård som klubhus. Gæstespillere vil altid føle sig velkomne. Og allerede de første huller er en stor golfoplevelse. Første huls green i skovbrynet er en af Danmarks smukkest beliggende, og de næste skovhuller er en golfmæssig naturvandring. Fra 11. til 17. hul svinger banen ind i plantagen, og på 12., par 3, 140 meter med to søer, kan du godt gøre dig klar med kameraet.

 

 

Falsters lyksaligheder

Af Flemming Hvelplund, Jyllands Posten 

 

I en skønhedskonkurrence vil Falster Golf Klub komme med i finalen. Der er almindelighed enighed om, at banen er blandt de fem smukkest i Danmark. Den dag Jyllands-Posten var på besøg, var den, den smukkeste.

 

Det var en af disse tidlige efterårsdage, hvor solen har hele himlen for sig selv. En af de få dage, hvor vindmøllerne står stille. Hvor roen næsten er larmende. Morgendisen giver det hele et pastelagtigt skær. Over Farøbroerne. Lyset bliver skarpt. Solbriller på. Og hurtigt væk fra motorvejen. Bare følg skiltene der viser mod ”golfbanen”. Vinduet ned. Venstre arm nonchalant hvilende i karmen. Cruisekontrollen på. Du har vejen for dig selv. Gennem små landsbyer, ren bonde idyl og de sidste kilometer gennem skove, som er begyndt at få et gyldent skær. Den klare efterårsluft fylder lungerne og beriger sindet. Det er sådanne nogle dage, man glæder sig over at bo i Danmark. Og samtidig er man tilfreds med, at man har ladet sig presse til at spille golf.

 

Den første lysning efter skoven afslører noget, som godt kan ligne et golfhul. Men der er ingen green og intet flag. Det er nok bare en mark.

 

Lidt efter kommer vi frem til klubhuset, som er indrettet i en gammel bindingsværksgård. Når man går fra parkeringen dertil, kan man på store tavler orientere sig om dagens og ugens aktiviteter. Et lille skilt opfordre greenfee gæster til at henvende sig på kontoret. Det gør vi selvfølgelig. Den venlige unge dame fortæller, at det primært er for at hjælpe og vejlede gæsterne.

 

Omregningstabellen viste at de fleste af os fik tildelt et par slag. Det var altså en svær bane den der Falster, eller Virket som den kaldes af nogle efter søen af samme navn. Den er fra 1970, og er delvis i åbent landskab og delvis gemt inde i skoven. Banen var i fokus for nogle år siden, da medlemmerne ikke kunne blive enige om fremtiden med ejeren. Det endte med en skilsmisse, hvor navnet ”Storstrømmen” og halvdelen af medlemmerne flyttede til Nykøbing F., hvor de anlagde en ny bane. Jeg har ikke sat mig ind i, hvad problemet var, men det var sikkert noget med penge. Jeg vil umiddelbart sige, at det må have været rigtig mange penge, når man frivilligt sagde farvel til sådanne forhold, for at starte forfra på en bar mark.

 

De ni første huller regnes for lettere end de sidste ni.

 

Vi blev anbefalet at prøve puttinggreen før vi gik ud. Bare så vi vidste, hvad vi gik ind til. Banen var netop ”sat op” til Ecco Tour, og specielt greens var meget hurtige. De var faktisk lynhurtige. Ingen af os fandt tempoet, hverken på puttinggreen eller på runden. Vi lå i gennemsnit ti slag over vores normale score. Tre og fire puts var slet ikke ualmindeligt. På første hul havde jeg et to meter put for en par, men gik der fra med en streg. Denne uduelighed forplanter sig til resten af spillet. Det var en ren tortur at komme frem til greens. Man prøvede at underspille effekten, men der kom først ro i sindet, da man lærte at leve med den. Hvis nogen kunne få den tanke, at jeg beklager mig over greens, har jeg udtrykt mig forkert. Det var supergreens. De tog godt imod bolden. Tæt skårne, uden pletter. Reelle, lette at læse. Men altså så livlige, at det gjorde gevaldigt ondt på scorekortet.

 

Skønheden ved Falsterbanen er indlysende. Den har det hele for sig selv der ude i skoven. Ingen forstyrrende elementer. Ingen siloer. Ingen højspændingsmaster. Ingen vindmøller. Ingen trafikerede landeveje. Kun natur og en velholdt og velplejet bane.

 

Man føler sig ualmindelig klar, når man står på hul 1. Flaget kan man ikke se, men hold lidt til venstre i udslaget. Et stort træ midt i fairway kan godt komme i vejen for indspillet. Nu er vi allerede inde i skoven. Hul 2 er et par 3 som kun giver vanskeligheder, hvis man slår meget skævt. Hul 3 er et par 5 på 500 meter, hvor både skoven og strategiske bunkers kan koste et par slag ekstra.

 

Selv om hul 4 kun er 321 meter kan det drille, fordi man, for at undgå træerne i venstre, har tendens til at komme til at ligge for meget i højre side. Det forhindrer et rent indspil. Selv om man kommer på green med et passende antal slag, så tro ikke, at det nødvendigvis ender lykkeligt. Greenen er på størrelse med Bornholm.

 

Hul 5 par 3, 171 meter lokker ethvert mandfolk til at gå på i et hug. Man lader som om en år lige foran green ikke er der. Vi lå alle fire i den. Måtte tage vores straffeslag og nøjes med en beskeden score. Er man ikke drøn sikker på, at kunne flyve bolden 170 meter ­ hverken mere eller mindre ­ så giv plads til en grad af fornuft; et syv jern op til åen, et lille chip op til pinden, og man går derfra med en god score.

 

Hul 6 og 7 er to gode par 4 huller, som man skal sørge for at hente nogle points på. Og så kommer vi til det, der ude fra vejen lignede starten på et golfhul. Det er det. Desværre. Og kaldes hul 8, par 5, 440 meter. Først en lille vandretur op til det højtliggende teested. Hvide pæle til højre tvinger udslaget til venstre ned i dalen. Selv om man rammer bolden godt, bliver man overrasket over at se, at den ikke kommer længere. Andetslaget er stejlt op ad bakke, hvor et gærde går på tværs. Der er høje træer i vejen, og har man ikke spillet banen før, aner man ikke alle de ulykker, der er på den anden side af det, som man kan se. Skræntens bagside er utilgivelig rough. Kommer man for meget i højre side, snupper skoven bolden. I guiden står, at man ved hul 8 skal huske at nyde det flotte view over Virket Sø. Det kan man gøre, mens man går og leder efter bolden, og mens man spekulerer over, hvad banearkitekten har tænkt på, da han designede dette hul.

 

Hul 9 er et flot par tre hul. Greenen skal rammes i første forsøg, hvis man skal have noget ud af det.

 

Man går forbi klubhuset på vej til hul 10. De er hurtige med fadølshanerne, så man ikke behøver at forsinke spillet, fordi man lige skal have støvet væk.

 

Anden halvleg starter med et par 5 hul. Lad være med at skrå over træerne til højre. Gå den sikre vej, og sørg for få noget på scorekortet. Hul 11 par 4, 380 meter er straks værre. En tværgående å ligger lige der, hvor udslaget slår ned. Og før green kommer endnu en å og en lille sø.

 

Derefter følger et lille par 3 med en sø i spil og et besværligt par fire hul.

 

Hul 14 og 15 er to par fire huller med skov på begge sider. Hold tungen lige i munden og lav nogle points. Hul 16 er mere end 500 meter, par 5. Går man lidt frisk til sagen, er der store chancer for, at man skal på skovtur.

 

Hul 17 ­ endnu en tværgående å, som kræver, at man tænker sig om. Jeg havde dårlige minder fra dette hul. For et års tids siden, oplevede jeg en af de mange gange, hvor jeg havde ønsket, at man kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft. Vi ventede for at komme til at slå ud. En firebold foran havde alle ramt åen, og de havde bestemt sig til, at deres bolde skulle findes. Mens vi ventede, kom et par bagfra og var lidt overrasket over, at vi ikke var kommet længere. Jeg pegede forklarende ud på de fire bags ved åen, og samtidig ser jeg, at herren er én jeg kender. Jeg tog kasket og solbriller af, rakte hånden frem og sagde: ”Vi kender da vist hinanden!”. Han tog også kasketten af og hilste, men huskede ikke, at han havde mødt mig. Da han nævnte sit navn, vidste jeg jo nok, at han var hofchef, og at det var fra fjernsynet, at jeg kendte ham. Jeg var glad for, at der var plads til at krumme tæerne i golfskoene.

 

Hul 18, par 4, 375 meter er en flot afslutning. Man skal finde vejen mellem to høje træer. Der er en grøft der skal undgås. Det går op ad bakke til green. Jeg var tilfreds med at ligge en meter fra pinden i tre. Jeg sendte mit put i bunkeren. Bare lige for at understrege, at selv om jeg havde øvet mig på de 17 foregående greens, havde jeg stadigvæk ikke fundet farten.

 

Efter runden kunne vi konstatere, at restauranten har tydelige ambitioner om at distancere sig fra opfattelsen af klassisk golfmad. Der var både stil og velsmag over den platte, der blev serveret. Og så hører hverken greenfee eller restaurationen endda til i den dyre ende.

 

Der er halvanden times kørsel fra København. De fleste vil være villige til at rejse meget længere for den oplevelse, som venter der ude i skoven ved Virket Sø.

 

 

 

 

Ros & Ris:

 

 

 

Anbefaling

Vi blev anbefalet Falster Golfklub af Wagn Sjøbeck og må sige at det mere end lever op til vore forventninger.

Efter første møde med klubben var vi ikke et sekund i tvivl om, at dette var det bedste sted vi til dato havde spillet en par 3 bane. Ikke fordi vi var imponeret over par 3 banen, men fordi vi var imponeret over hvor højt der er til loftet.

Her er en ånd i klubben vi aldrig har været ude for på andre baner. Alle vi har mødt er hjælpsomme, venlige, smilende og har altid overskud til et par kaniner som os. Selv om vi har langt hjem foregår turen altid med en god oplevelse i bagagen.

Vi glæder os til at blive medlemmer så vi kan give fremtidige medlemmer den samme oplevelse, som vi har fået.

 

Spillerudvalget er et kapitel for sig.

Alt hvad de får læsset over på sig bliver modtaget med et smil. De har været til stor hjælp og skal have en stor tak for al den tid de bruger, også på dage hvor der ikke er undervisning er de altid behjælpelige med hvad vi nu kan finde på.

Et lille eksempel: Ringer ned i shoppen. Kan jeg blive undervist af Rune i dag kl. 18.00. Nej desværre Rune går kl. 17.00 i dag. 10 min. efter ringer min tlf. Jeg har lige talt med Rune, kom du bare, han venter på dig. Sådanne oplevelser har vi haft mange af.

Et 13-tal til hele spillerudvalget.

 

Med kærlig hilsen

Kurt Vedele og Nick Thøgersen

Medl. nr. 1297 og 1298

 

 

Hej Rune

Mange tak for tre gode og inspirerende dage på Falster med rigtig god træning, pragtfuldt vejr, spil på en lige så pragtfuld golfbane og en perfekt kulinarisk afslutning på Køllegaarden.

Jeg anbefaler gerne kurset til venner og familie og jeg vender også gerne tilbage en anden gang.

 

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Strøm

Deltager på golfskole