top

 

Seniorklubben


FGK seniorklub er en af 3 klubber i Falster Golf Klub. Grundlagt 14. oktober 1982. Klubbens formål er at give seniorer over 55 år i Falster Golf Klub mulighed for én gang om ugen at spille golf i socialt samvær med ligestillede. Alle over 55 år (se vedtægterne) er meget velkomne i seniorklubben. Medlemstallet i klubben er lige omkring 40 personer, heraf lidt flere herrer end damer. Kontingentet er i 2022 kun kr. 300.- Klubben har reserveret tid hver torsdag året rundt. I sommersæsonen spilles fra kl. 9.00. I oktober måned spilles kl. 9.30 og fra 1. november til med marts måned kl. 10.00. Der bliver hvert år arrangeret 4 venskabsmatcher som skiftevis afholdes hjemme eller ude samt udflugter til fremmede klubber. De 3 klubber i klubben (manneklubben, dameklubben og seniorklubben) dyster hvert år i en match om æren og en vandrepokal. Klubberne er vært for denne match på skift. Sommersæsonen afsluttes med generalforsamling sidste torsdag i oktober. I slutningen af november slutter seniorklubben året af med den hyggelige julefrokost, hvor vi uddeler tre forskellige vandrepokaler:

· Årets "VICTOR" er en vandrepokal som årlig uddeles ved årets julefrokost til en af seniorklubbens medlemmer, som har været en god og pålidelig kammerat og som med godt humør har gjort seniorklubben til hvad den er i dag. Prisen er indstiftet i 2004 af Jeth og Kai Lauritzen.

· Årets "BØRGE" får den som har "kvajet" sig i forskellige sammenhænge i årets løb samt

· Årets "OSCAR" som gives for bedste/højeste score i sæsonen.

Til alle match arrangementer er der fælles spisning hvor det sociale samvær er i højsæde. Ca. 1 gang om måneden i sommersæsonen arrangeres uformel fællesspisning efter dagens spil

Gæster (over 55 år) er altid velkomne på klubbens normale spilledage, både fra andre klubber (mod normal greenfee) og fra FGK. De sidste betaler 30 kr. for at deltage.

Medlemskab.

Medlemskab: Optages kan medlemmer af Falster Golf Klub, der er fyldt 55 år og som er godkendt til spil på banen, jfr. vedtægterne.

Kontingent: Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling sidste torsdag i oktober. Kontingentet for 2024 er 300,00 kr. Kontingentet skal indbetales til -  MobilePay 6923MB inden den 31. marts. Husk at anføre medlemsnummer.

Torsdagspil.

Start tider: Der spilles på alle torsdage, der ikke falder på helligdage eller lovbestemte fridage. I sommersæsonen sker tilmelding på Golfbox. (www.golf.dk)

Der spilles normalt 3-bold. I sommerperioden fra 1.april til 30. september er starttiden kl. 9.00. Mødetid senest 15 min. før starttidspunkt, dog 30 min. ved gunstart. I oktober måned er starttid kl. 9.30. I vinterperioden fra 1. november til 31. marts er starttiden kl. 10.00 mødetid kl. 9.40. På dage med venskabsmatch ude eller udflugt, er der reserveret færre tider end på normale torsdage. Der vil normalt være reserveret tid fra kl. 9.00 til 9.40. I vinterperioden er banen reserveret fra kl. 10.00 til 10.40.

Spilformer og fælles spisning.

På enkelte torsdage spilles der f.eks. Texas Scramble, Foursome, Greensome, Norsk Stableford eller andre former for golf. På nogle af disse dage kan der være efterfølgende spisning for egen regning. Efter spisning uddeles præmier til vinderne af dagens spil. Hvis man er blandt vinderne, men ikke er til stede vil præmien blive uddelt ved en senere lejlighed. Der spilles ligeledes i sommersæsonen en forårs- og efterårsturnering samt 1 vinterturnering.

Venskabsturneringer.

Møn Golfklub, Storstrømmen Golfklub, Halsted Kloster Golfklub og Golfklubben Maribo Sø er venskabsklubber til FGK Seniorklub. Der spilles match hvert år med hver klub, skiftevis på hjemme- og udebane. Tilmeldingsliste til de forskellige matcher findes i klubmappen eller man kan tilmelde sig på: Golfbox 4 uger før spilledagen og senest torsdagen før matchen. Al henvendelse vedr. en turnering skal rettes til bestyrelsen. Spillere med handicap over 48 kan deltage (18 huller), såfremt klubben, hvor der skal spilles, accepterer dette. Evt. afbud senest 3 dage før, ellers kræves betaling for mad.

Udflugter

Hvert år arrangeres en golf sommerferietur af 2 – 3 - 4 dages varighed, i Danmark eller udlandet. I sommersæsonen arrangeres nogle år 1 til 2 1-dagsudflugter til forskellige golfbaner, hvor der efter spillet er spisning og uddeling af præmier.

MDS - Klubbernes indbyrdes turnering.

Hvert år afholdes en turneringsdag i løbet af sommersæsonen. Manne- Dame- og Seniorklubben arrangerer på skift. Der sluttes af med fællesspisning og uddeling af præmier.

Forfriskning ved "Hole in one".

Opnår et medlem af Seniorklubben "HOLE IN ONE" på en spilledag med Seniorklubben, giver klubben et tilskud til køb af en genstand, svarende til en lille øl (dog max 1.500 kr) til medlemmer, der har deltaget i dagens spil.

Hjemmeside.

Hjemmesiden giver adgang til seniorklubbens hjemmeside som bringer resultater af torsdagens spil, udflugter, billeder, resultater af venskabsmatcher samt informative meddelelser til seniorklubbens medlemmer. Ivy er WEB-master og modtager meget gerne indlæg og gode ideer fra medlemmerne, hvis de ligger inde med oplysninger, som andre kan have glæde af. Ivy Bro kan træffes på 40310245 eller e-mail: ivy.john.bro@gmail.com


 

Kontakt

Falster Golfklub
Virketvej 44
4863 Eskilstrup se kort.
CVR nr. 32968554
Tlf. 30 89 81 43
info@falster-golfklub.dk

FOLLOW US

       

© Copyright 2023 Falster Golfklub