top

 

Pinseturnering 2019

Søndag 9. juni 2019 med gunstart kl. 6.30 stillede 24 hold til start, i en dansende sol og kølende vind.

Dagens gevinster havde klubben selv sponsoreret, det blev til nogle blandede kurve fra MENY i Nykøbing F. samt 2 gavekort på hver 100 kr til Bistroen og dens golfshop med en pakke bolde til hvert gavekort også.

De 2 gavekort med bolde gik til John Stær og Lars Petersen, da John kom tættest på pinden på hul 18 med 1,75 m i den blæsende modvind til en pind i bagkant.

Holdet har jo 2 chancer i greensome fra tee, så der er jo fair, at begge spillere belønnes.

På 3. pladsen kom Joe Andersen og S. Allan Pedersen med 37 point, så en kurv med godter til dem. 

Pernille Gade Lund og Emil Gade Lund Petersen tog 2. pladsen med 38 points 2 fine kurve til dem.

Topscorerene blev Jakob Jensen og Lars Olsen med 42 point så 2 ekstra flakser i kurven til dem.

Tak for en lækker brunch fra bistroen.

Joe Andersen havde sponsoreret en tidligere gevinst fra Golf Klinik - Aktiv Fysioterapi og træning. Der blev trukket lod mellem dagens deltagere og Charlotte Riis Neubauer blev den heldige vinder. 

Næste klubmatch er den 30. juni.- Pokalmatchen - Der spilles om en vandrepokal for bedste nettoscore, skænket af Stubbekøbing Turistforening.

Turnerings-formen er slagspil med handicap med gunstart kl. 8.00.

Husk at alle er velkomne - juniorer som nybegyndere.

Dagens turnerings ledelse, Tommy og Allan.


 

Kontakt

Falster Golfklub
Virketvej 44
4863 Eskilstrup se kort.
CVR nr. 32968554
Tlf. 30 89 81 43
info@falster-golfklub.dk

FOLLOW US

       

© Copyright 2023 Falster Golfklub