top

Referat af bestyrelsesmøde 11 april

Dameklubbens bestyrelse holdt møde i klublokalet, kl. 12:30 – 14:30.
Deltagere: Ina, Susanne, Birte, Jette. 

Kommende golf-tirsdage med fælles arrangementer
Den 18. april har vi 2-mands Texas med spisning bagefter og egen betaling. Vi skal have 2 præmier + LD og NH. Pt er der 7 tilmeldte. Vi håber, der kommer flere. 

Den 2. maj spiller vi par3-banen 2 gange. Vi skal have 2 præmier + greenhit. Vi har fælles frokost efter matchen. Dameklubben betaler, og Brinnie har lovet at lave noget ekstra lækkert til os. Drikkevarer er for egen regning. 

Kommende golf-ture
Den 16. maj 2023 går golfturen til Rønnede, hvor første hold slår ud kl. 11:00 af. Vi sørger selv for transport; Susanne skriver i nyhedsbrevet. Turen koster 300 kr., efter at Dameklubben har givet tilskud til arrangementet. Der er tilmelding i GolfBox og betaling til mobilepay: 7136qq. 

Den 11. – 13. juni er der arrangeret en flerdagstur til Sverige. Læs opslaget herom. Vi skal minde om tilmelding og indbetaling. Susanne skriver i nyhedsbrevet. 

Den 8. august går golfturen til Roskilde, hvor første hold slår ud kl. 12:30. Vi sørger selv for transport. Turens pris udmeldes senere. 

Dameklubben og antal medlemmer Vi er pt. 17 medlemmer i dameklubben, hvilket er alt for lidt. Taget i betragtning at der er 97 kvinder i klubben, burde der være flere, der ønskede at være i dameklubben. Vi synes, vi gør en del for at få damerne til at tilmelde sig. Vi snakkede en del om, hvordan det kan være, at ikke flere er damemedlemmer. Vi ville meget gerne høre, om der er noget, der skal laves om: ændringer, nye tiltag, etc. Vi tager punktet til efterretning og vender tilbage til medlemmerne ang. emnet. 

Budget/økonomi Punktet tages op på næste møde. 

Spilleplan og klokkeslæt Vi bestræber os på at ajourføre spilleplanen og overholde de tider, der er meldt ud. Der udspandt sig en drøftelse af, at april måske skulle stå med åbne mødetider, både for at imødegå aftenmørket og kulde. Hvis det bliver en beslutning, skal eftermiddagspigerne have en fælles gruppe på fx WhatsApp, hvor der aftales nærmere om spilletider. Vi tager punktet op igen på næste møde. 

Næste møde Den 1. juni, kl. 19:00, i klubhuset. 

Referent: jette 

Punkter til næste dagsorden:
1. Kommende spilledage og arrangementer iflg. spilleplanen: tider, præmier, budget, etc. 
 
2. Tidligere drøftelse af evt. nyt navn til dameklubben
3. Tiltag i.f.t. flere medlemmer: update og tiltag
4. Budget
5. Spilleplan og klokkeslæt i april og oktober: åbne tider, app, etc.

Kontakt

Falster Golfklub
Virketvej 44
4863 Eskilstrup se kort.
CVR nr. 32968554
Tlf. 30 89 81 43
info@falster-golfklub.dk

FOLLOW US

       

© Copyright 2023 Falster Golfklub